Arv og testamente i forbindelse med dødsfald

Hvis man ikke skriver testamente, tilfalder arven en gruppe af arvinger i den rækkefølge, som arveloven beskriver. Fætre og kusiner er ikke naturligt arveberettigede. Derimod har ægtefæller, registrerede partnere og børn krav på tvangsarv. Det vil sige, at de skal arve alle værdier i boet. Hvis man skriver testamente, kan man kun beskære sine tvangsarvingers arv med halvdelen.

Testamente

Der findes fem forskellige måder at lave et testamente på:

Notar-testamente med advokat

Advokaten sørger for, at testamentet er i overensstemmelse med arveloven. Det er forskelligt, hvor meget advokaten skal have for sit arbejde.
Når man har skrevet testamentet, skal man underskrive det hos notaren på det lokale dommerkontor. Derefter bliver en kopi af testamentet opbevaret på notarialkontoret. Det betyder, at testamentet bliver sendt til skifteretten, når man er død.

Notar-testamente uden advokat

Man kan godt selv skrive testamente uden hjælp fra en advokat. Men der er en risiko for, at man bestemmer ting i testamentet på en måde, så de er i strid med loven. Hvis man vil skrive testamente uden advokat, kan man gøre det på en juridisk godkendt formular, som sælges i de fleste boghandlere.

Vidnetestamente

I stedet for at få en notar til at skrive under på, at ens identitet er rigtig, og at man er ved sin fulde fornuft, kan man lade to almindelige mennesker gøre det. Det må dog ikke være mennesker, der er nævnt i testamentet, eller som på nogen måde har interesser i det. Man skal selv sørge for, at et vidnetestamente kommer frem efter ens død.

Nødtestamente

Hvis man er i en nødsituation, kan man nedskrive sit testamente uden advokat, notar eller vidner. Man skal skrive under på, at man er ved sin fornufts fulde brug og befinder sig i en nødsituation. Et nødtestamente er kun gyldigt i tre måneder efter, at nødsituationen er ophørt.

Tilbagekaldelse

Man kan altid ændre eller kalde et testamente tilbage, hvis man ønsker det, og med mindre testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.

Skifteretten

At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afdødes ejendele og fordeler dem, så de enten er i afdødes efterladte ægtefælles fortsatte eje, eller de bliver egentligt fordelt mellem afdødes arvinger.

Skifteretten indkalder selv den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelse til et såkaldt åbningsmøde. Der kan gå tre til fem uger efter dødsfaldet, inden mødet finder sted, og i den tid må arvingerne hverken fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger.

Boet skal, så at sige, stå urørt hen indtil skifteretten åbner det. På åbningsmødet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes.

Der er flere muligheder, som er afhængige af blandt andet afdødes formue og familieforhold. Man kan enten helt lade være med at skifte, så boet tilfalder den efterladte. Man kan skifte privat, hvor arvingerne selv sørger for alting, eller man kan skifte, hvor skifteretten udpeger en autoriseret bobestyrer.

Det er en god ide at finde så mange papirer frem som muligt inden åbningsmødet. Det kan være om boets størrelse og afdødes familieforhold eller følgende eksempler:

1. Afdødes sidste årsopgørelse, kontooversigt og lønsedler
2. Testamentet
3. Oplysninger om afdødes gæld, aktier, obligationer, fast ejendom og ægteskabelige stilling
4. Begravelsesregningen
5. En liste med arvingernes navne, adresser og cpr-numre

Det kan tage lang tid at behandle et bo. Men der er fastsat nogle grænser for, hvor lang tid, man må være om det. Hvis man skifter privat, kan arvingerne vente op til 15 måneder med at indsende den endelige beskrivelse af, hvem der har fået hvad, til skifteretten og skattevæsenet. Ved skifte med en autoriseret bobestyrer er fristen to år.

Den Lokale Bedemand i Faaborg, Svendborg Ringe hjælper Dem gerne, hvis De har yderligere spørgsmål vedrørende arv og testamente i forbindelse med dødsfald.